1-, 2- OG 3-VÆRELSES LEJLIGHEDER
Med altaner, gårdrum og fælles tagterrasse

Etværelses lejligheder
De etværelses lejligheder i 21Ø varierer i størrelsen fra 34-37 kvadratmeter. Her får du blandt andet trægulve i bambus samt køkken og garderobeskabe fra Invita. Desuden har du adgang til fælleslokale og fælles tagterrasse, mens du finder vaskemaskine og tørretumbler i ejendommens fællesvaskeri.

To- og treværelses lejligheder
Lejlighederne med to og tre værelser varierer i størrelsen fra 66-92 kvadratmeter. Her får du blandt mange lækre detaljer trægulv i bambus samt køkken og garderobeskabe fra Invita. Sandfarvede klinker beklæder vægge og gulve i badeværelset med egen vaskesøjle, og køkkenet er naturligvis udstyret med en opvaskemaskine. Desuden får du egen altan eller terrasse med plads til ophold samt adgang til den fælles terrasse.

Udsigt og udeliv
På taget af 21Ø finder du en stor fælles terrasse med borde, bænke, grøn beplantning og en ganske unik udsigt over Fælledparken og byens tage. Perfekt til en middag – eller en kop morgenkaffe, mens byen vågner. Ved foden af 21Ø, mellem boligerne og den nyopførte kontorejendom, giver en ny grøn passage en direkte forbindelse mellem Jagtvej og Aldersrogade – og mulighed for at tage en pause omgivet af træer og buske.