BO BYNÆRT OG GRØNT MED FÆLLEDPARKEN SOM GENBO

Porten til København

Med sine centrale indfaldsveje har Vibenshus Runddel historisk fungeret som porten til København, hvor bomvagten fra sin bolig på hjørnet kunne kontrollere trafikken ind og ud af byen. Selvom funktionen som trafikalt knudepunkt holder ved, byder området i dag på så meget mere, og det er uanset i hvilken retning, du bevæger dig.

Dine nye naboer

Dine nærmeste naboer er boligejendomme, der rummer en mangfoldig gruppe af beboere. Her er familier, der nyder godt af områdets skoler og institutioner. Og her er studerende med adresse på det nærtliggende kollegie. Og så er der erhvervs- og forretningsdrivende – blandt andet i den kommende kontorejendom på hjørnet, der indgår som en del af 21Ø og står klar til at byde virksomheder indenfor ved udgangen af 2025.

Få både bekvemmeligheder og natur

Som genbo findes Fælledparken – byens mest besøge park – som både sikrer adgang til udeliv, aktiviteter og grøn udsigt. Her ligger også metrostationen Vibenshus Runddel, ligesom krydset er stoppested for flere af byens buslinjer. Bevæger du dig nogle hundrede meter vest over rammer du Nørrebros by-, handels- og caféliv og øst over det samme på Østerbro.