1-, 2- OG 3-VÆRELSES LEJLIGHEDER
Altaner, gårdrum og fælles tagterrasser
Etværelses ungdomsboliger
Ungdomsboligerne i 21Ø varierer i størrelsen fra 34-37 kvadratmeter. Her flytter du ind blandt hvidmalede vægge, trægulve i bambus og hvide køkken- og garderobeskabe med integrerede greb. Desuden får du egen fransk altan og adgang til uderum på den fælles tagterrasse. Vaskemaskine og tørretumbler deles med ejendommens øvrige beboere i vaskerummet i kælderen.
To- og treværelses lejligheder
Lejlighederne med to og tre værelser varierer i størrelsen fra 66-92 kvadratmeter. De er indrettet med hvide vægge, trægulv i bambus og hvide køkken- og garderobeskabe med integrerede greb. Sandfarvede klinker beklæder vægge og gulve i badeværelset, hvor du også finder vaskemaskine og tørretumbler, ligesom du i køkkenet finder opvaskemaskine. Lejlighederne har egen altan med plads til et mindre bord og stole, og på taget er der adgang til den fælles terrasse.
Udsigt og udeliv
På taget af 21Ø etableres store terrasser med borde, bænke, grøn beplantning og en ganske unik udsigt over Fælledparken og byens tage. Forestil dig en middag i disse omgivelser. Eller din morgenkaffe, mens byen vågner. Ved foden af 21Ø – mellem boligerne og den nye kontorejendom – giver en ny passage en direkte forbindelse mellem Jagtvej og Aldersrogade. Men den indbyder i høj grad også til ophold og indrettes med siddepladser, træer og buske.